Da en af Tysklands førende medicinalproducenter valgte Stansomatic som partner, blev vejen fra design til prototype, en historie om effektivt samarbejde, grundighed og teknisk ekspertise.
I denne kundecase dykker vi ned i, hvordan en struktureret tilgang og løbende optimeringer bidrog til udviklingen af metalkomponenter til elektrokirurgiske instrumenter.
Fra idé til færdigt produkt
En kunde som udvikler og fremstiller kirurgiske instrumenter og medicinske apparater til kirurger, operationsstuer og patienter over hele verden havde brug for kontakter og elektroder til deres nogle af elektrokirurgiske instrumenter.
Opgaven for Stansomatic bestod i at:
- Optimere emner og design
- Anvende avanceret teknologi og teknisk know-how til at fremstille komponenterne
- Overholde meget små tolerancer
Det første kontaktpunkt opstod på en messe i Tyskland, hvor en maskiningeniør fra kundens udviklingsteam blev introduceret til vores løsninger. De havde tidligere oplevet, at andre leverandører havde givet op på projektet, da de ikke kunne løste opgaven og ledte derfor efter en samarbejdspartner, der kunne løfte opgaven. Herefter gik der kun få uger, før projektet officielt blev skudt i gang.
Et fleksibelt samarbejde
Vores tekniske team har i tæt samarbejde med kundens ingeniører arbejdet på at udvikle det optimale setup. I denne proces har vi udnyttet vores specialkompetencer inden for bl.a. prototypefremstilling til at skabe komponenter, der ikke kun opfylder de krævede tolerancer og overfladeruhed, men også sikrer høj pålidelighed og holdbarhed. Kunden havde krav til materialevalg og valg af overfladebehandling, da komponenterne skal modstå krævende miljøer og høje hygiejnekrav i slutproduktet.
Under udviklingen har vi haft flere sparringsmøder med kundens udviklingsteam for løbende at tilpasse design og produktion. Denne fleksible tilgang har givet mulighed for hurtigt at implementere ændringer og optimere emnerne. Takket være en gennemsigtig dialog og hurtig respons har vi kunnet sikre, at både funktionalitet og produktionseffektivitet er blevet opretholdt gennem hele processen.
Resultat: en effektiv og holdbar løsning
Løsningen var at bruge teknologier som optræk og laserskæring i et prototypesetup. Begge emner har en lav årlig volumen og derfor er et prototypesetup det bedste valg.
Det første emne er en elektrode, som ved hjælp af elektricitet sætter strøm til emnet. Vores optimeringsforslag forbedrede designet og sikrede, at emnet kunne passe i formen til oversprøjt. Det andet emne til denne kunde er en kontakt, der skal sidde i en printplade og bruges i et avanceret elektrokirurgisk instrument, som skal bruges til operationer over hele verden.
Kunden roste os for vores måde at angribe opgaven på og finde løsninger i deres interesse, hvilket blev en væsentlig faktor i valget af Stansomatic som partner.
Takket være vores løsning på deres udfordring, kan kunden nu komme videre med bl.a. deres støbetest og udviklingen af et helt nyt medicinsk instrument.

Søren er klar til at svare på dine spørgsmål
Stansomatic er ikke blot en leverandør af stanseemner, men også din samarbejdspartner på vejen mod det perfekte resultat. Tag fat i os, hvis du også har brug for en strategisk samarbejdspartner, som tager ansvar for hele processen.