Godt værktøjsdesign = effektiv produktion = lavere emnepris
Er du ved at udvikle et nyt produkt? Kom godt fra start med en strategisk samarbejdspartner, der tænker hele vejen rundt om dit produkt og bidrager med teknisk ekspertise og nye vinkler på udviklingen af dine emner. Stansomatic har egen konstruktionsafdeling, hvor vi konstruerer og designer højpræcisionsværktøjer til stansning. Afdelingen er bemandet med eksperter i værktøjskonstruktion og værktøjsdesign, som bidrager med deres omfattende tekniske viden, både i udviklingsfasen og ved optimeringsprojekter i serieproduktion.
Godt værktøjsdesign giver besparelser på emneprisen
Tag fat i vores dygtige konstruktører allerede i udviklingsfasen – når vi deltager i alle udviklingsfaser fra koncept til endelig finpudsning, kan vi optimere produktionen gennem vores arbejde med værktøjsdesignet. Jo bedre værktøjsdesign, jo bedre produktion og dermed en lavere produktpris, fordi konstruktørerne designer produktet, så det kan produceres effektivt til en lavere emnepris.
Vi kan selvfølgelig også optimere på dit produkt, når det ér designet, men du opnår betydeligt større besparelser ved at involvere os tidligt i processen.
Sådan arbejder vi med værktøjskonstruktion
Konstruktionsafdelingen rådgiver om form og funktion, materiale- og procesvalg, overfladebehandling og sammenføjningsmetoder. De udarbejder også optimeringsforslag til et eksisterende design og eventuelle flowanalyser i forbindelse med støbning. Processen sker i tæt samarbejde mellem konstruktionsafdelingen, værktøjsafdelingen og prototypeafdelingen for at inddrage alle relevante kompetencer i arbejdet med dit produkt. Sammen udarbejder de en dybdegående FMEA-analyse, som reducerer risikoen for fejl, og de laver toleranceanalyser, der sikrer, at produktet bliver produceret med de rigtige toleranceniveauer. De udarbejder også en CAD-tegning.
Faglighed og erfaring
Der er en masser af know-how og mange års erfaring samlet i konstruktionsafdelingen. Alle værktøjskonstruktører har en faglig baggrund som værktøjsmager og er så efterfølgende uddannet til konstruktører. De arbejder til daglig i 3D-tegneprogrammer og med software til design og udvikling af værktøjstegninger. De bruger de nyeste programmer og systemer som TopSolid og CAD/CAM, som kan simulere hver eneste lille detalje.
Tag fat i Stig for at høre mere
Har du spørgsmål til konstruktionsafdelingen eller vil du have vores bud på den mest effektive konstruktion af dit produkt? Så tag fat i vores Teknisk salg- og R&D Manager, Stig.
Video: Konstruktion
Konstruktion af værktøj
Vores konstruktionsafdeling kan rådgive om form og funktion, materiale- og procesvalg, overfladebehandling og sammenføjningsmetoder. De udarbejder også optimeringsforslag til et eksisterende design og eventuelle flowanalyser ifm. støbning.
Prototyper
Skal du bruge prototyper?
Test dit design og forkort din time to market med en prototype – med realistiske prototyper kan du udføre kliniske test og verifikation.