Kvalitet
Leder du efter en leverandør, som kan imødekomme din industris høje krav til kvalitet og præcision?
Kvalitetssikring og kvalitetskontrol
Stansomatic leverer komplekse emner til krævende industrier som medico-industrien, bilindustrien og elektronikindustrien. Det kræver, at vi hele tiden arbejder med at sikre og kontrollere vores kvalitet, og at vi arbejder med fuld dokumentation og sporbarhed. Vi arbejder med kvalitetssikringsmetoder som PPAP, APQP, FMEA, vision kontrol, optiske målinger og proceskontrol. Vi udfører også medical validering og godkendelser inklusiv IQ, OQ og PQ for at sikre sikkerhed, effektivitet og compliance. Har du brug for yderligere kvalitetskontrol, udfører vi gerne det ud fra dine specifikationer.
QMS og ISO 9001:2015 certificering
Vi er ISO 9001:2015 og har været det siden 1992. Vi har løbende audits med vores kunder, så de og vi kan være sikre på, at vi opnår de aftalte kvalitetsmål til tiden. I vores kvalitetsstyringssystem håndterer vi al dokumentation, så vi kan spore procedurer og processer – vi kan dokumentere et emnes livscyklus lige fra design og produktion til levering.
PPAP
Vores kvalitetsafdeling står for godkendelsesprocessen, PPAP. Gennem risikoanalyser forebygger vi, at der opstår fejl og misforståelser. Med PPAP sikrer vi, at vi har forstået kundens design- og specifikationskrav, at vi kan levere et produkt, der lever op til de specificerede krav og at vi har opbygget de nødvendige processer til at producere emnet.
Six Sigma
Vi anvender Six Sigma metoder til at forbedre vores processer og gøre dem så fejlfri som muligt. Med Six Sigma arbejder vi ud fra data og træffer kvalificerede beslutninger baseret på data og ikke på mavefornemmelser, så vi hele tiden bliver bedre til at møde kundernes behov og løbende styrker kvaliteten på alle niveauer i virksomheden.
Overvågningssystemer
Vi har effektive værktøjsovervågningssystemer i vores produktionslinjer og pakkelinjer, så vi altid kan sikre ensartede emner i høj kvalitet, og vi kontrollerer løbende alt måleudstyr. I presselinjer og robotpakkeanlæg har vi vision inspektion, der automatisk sorterer defekte emner fra.
Jesper er klar til at svare på dine spørgsmål
Vil du have flere detaljer om vores arbejde med kvalitetssikring og kvalitetskontrol, så tag fra i Jesper fra vores kvalitetsafdeling. Han er klar til at svare på alle dine spørgsmål.