Lasersvejsning

Hos Stansomatic har vi stor erfaring med bearbejdning af metal og efterbehandling af emnerne, bl.a. lasersvejsning. Lasersvejsning giver produkterne en ensartet finish og er mere effektiv end traditionel svejsning. Vi kan svejse i mange forskellige materialer som eksempelvis stål, rustfrit stål, sølv, nysølv, aluminium, guld og titan. Vi kan ved hjælp af lasersvejsning sammenføje metaller helt ned til 0,1 mm tykkelse.

Lasersvejsning giver store fordele

Lasersvejsning og laserteknologi er meget anvendt i fremstillingen af mikrokomponenter til elektronikbranchen og medicinalindustrien.

  • Kortere svejsetid og dermed øget produktivitet
  • Automatiseret svejsning sikrer ensartethed
  • Minimal varmepåvirkning muliggør svejsning af ultratynde materialer

Lasersvejsning hos Stansomatic foregår med stor præcision på CAD/CAM styrede maskiner, som også sikrer en ensartet finish. Ved en minimal varmepåvirkning omkring svejseområdet bibeholder emnet også dets funktionalitet og udseende.

Lad os lasersvejse dine emner

Lasersvejsning er en højteknologisk svejsemetode, der er mere effektiv og præcis end traditionel svejsning. Sammenføjning af metal ved hjælp af lasersvejsning resulterer i en mere effektiv proces på grund af den kortere svejsetid, automatisering, minimal varmepåvirkning og den præcise gentagelsesnøjagtighed.
Stansomatic råder over adskillige produktionsteknologier som blandt andet stansning og vi kan derfor tilbyde produktion af det komplette produkt. Vi lasersvejser altid efter dine ønsker og behov.

Profilbillede af indkøbschef Kim Sørensen i blå Stansomatic skjorte

Tag fat i Kim for at høre mere

Vil du vide mere om vores arbejde med lasersvejsning, så tag fat i Kim for information og dialog om lasersvejsning af dine metalkomponenter.

Send en mail til Kim

Kvalitet

Sådan arbejder vi med kvalitetssikring og kvalitetskontrol

Vi har specialiseret os i at imødekomme kundernes krav i forhold til meget små tolerancer og ekstrem præcision. Vi bruger APQP, PPAP, medical validering og 100 procent vision kontrol til at eliminere fejl og til at dokumentere, at delene lever op til alle branchens krav. Vi er ISO 9001:2015 certificeret.
Vi producerer komponenterne i et kontrolleret miljø eller i produktionsfaciliteter i renrum klasse 7 og 8. Du får COC dokumentation og fuld sporbarhed samt dokumentation fra råmateriale til afsendelse af de endelige produkter.

Få mere at vide om vores arbejde med kvalitetskontrol og kvalitetssikring her