Omstøbning
Vi tilbyder indstøbning i plast af dine metaldele. Dette gør vi med spole-til-spole injektionsstøbning på vertikal fuldautomatiske sprøjtestøbemaskiner, som omstøber stansede eller dybtrukne metalemner med plast. Maskinen har automatisk tilførsel af en spole og sørger selv for at placere båndet, så den smeltede plastik bliver støbt direkte ned på det korrekt placerede emne. Efter støbningen bliver båndet trukket videre på spolen, som vi derefter har mulighed for at pakke i forskellige pakkeformater. Hele processen er styret fra et kontrolsystem, hvor vi også selv har mulighed for at overvåge og følge med i indstøbningen.
Hybridemner
Vi har omfattende erfaring med at sammenstøbe plast og metal til ét færdigt emne. Dette er en hybridteknologi, der kræver moderne produktionsmaskiner og måleudstyr i høj kvalitet. Til produktionen af hybridemner har vi samlet værktøjsfremstilling, stansning, overfladebehandling, indstøbning og pakning in-house. På denne måde har vi samlet alle arbejdsprocesser hos os, så du kun behøver én leverandør til dit projekt. Dette sikrer dig en kompetent samarbejdspartner, der leverer til den aftalte tid.
Mangler du en samarbejdspartner, der kan løse dine udfordringer med indstøbning, så er du velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at hjælpe dig med udviklingen og fremstillingen af dine hybridemner.
Tag fat i Jesper for at høre mere
Vil du vide mere om vores arbejde med omstøbning, og hvad vi kan tilbyde dig, så tag fat i Jesper, som er vores specialist på området.
Kvalitet
Sådan arbejder vi med kvalitetssikring og kvalitetskontrol
Vi har specialiseret os i at imødekomme kundernes krav i forhold til meget små tolerancer og ekstrem præcision. Vi bruger APQP, PPAP, medical validering og 100 procent vision kontrol til at eliminere fejl og til at dokumentere, at delene lever op til alle branchens krav. Vi er ISO 9001:2015 certificeret.
Vi producerer komponenterne i et kontrolleret miljø eller i produktionsfaciliteter i renrum klasse 7 og 8. Du får COC dokumentation og fuld sporbarhed samt dokumentation fra råmateriale til afsendelse af de endelige produkter.
Video: Indstøbning
Spole-til-spole indstøbning
Vi har forenet alle indstøbningens arbejdstrin i en proces, så vi kan producere ultrapræcise og komplekse komponenter med en kortere produktionstid, da vi har alle produktionsprocesser in-house.